Nutidige værker

fra guldsmede og smykkefirmaer

Blandt de moderne kreationer, som kan nydes på udstillingen på Rosenborg Slot, ses blandt andet:

Jytte Kløve
Dag og Nat – to lysestager (2011):

  • Dag: Udført i 18 karat guld med 37 hvide South Sea kulturperler.
    Nat: Udført i matsort sølv med 37 sorte Tahiti kulturperler.

Guld sponsoreret af AG AS; kulturperler sponsoreret af Torben Skov Pearls.
Sponsor: Arbejdernes Landsbank

Bodil Binner

  • Mademoiselle Sade (2007):
    61 Tahiti kulturperler (11-15.5 mm i diameter), skaft af rhodineret sølv besat med i alt 19.24 carat baguette- og brillantslebne farveløse diamanter og 60 cm langt menneskehår.
    Sponsor: Vets Alphi Diamonds
  • Mademoiselle Vénus (2011):
    perlebeige mink, 8.24 carat champagnefarvede brillanter, 15 runde og 3 dråbeformede Fiji kulturperler (diameterstørrelser på 9-14.75 mm), 18 karat bæredygtigt guld fra Oro Verde minen og ruskind.
    Sponsor: Kopenhagen Fur og Windiam

Charlotte Lynggaard, Ole Lynggaard Copenhagen
Mit perleeventyr (2011):

  • Ørehængere med 8 store perler, 380 brillanter (i alt 2.89 carat), satinerede grene og paverede blade af sort sølv, rosa guld, hvidguld og guld. Certifikat på perlerne forefindes ikke
  • Vedhæng med stor perle, 291 brillanter (2.13 carat), satinerede grene og paverede blade af hvidguld, guld og sort sølv, på collier med 24 brillanter (i alt 0.24 carat) med satinerede grene af hvidguld, guld og sort sølv. Certifikat på perlen forefindes ikke
  • Ring med en barok-oval australsk South Sea kulturperle på 22.4 x 23.9 x 27.5 mm på 74.16 carat, 197 brillanter (i alt 1.61 carat), satinerede grene og paverede blade hvidguld, guld og sort sølv

Trille og Liva Folkvardsen, Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz
Elverdrøm (2011):

  • Diadem af 18 karat sortrhodineret hvidguld og oxideret sølv med 7 Tahiti kulturperler, 117 brillanter (i alt 0.88 carat), og chiffonbånd med 12 grå dråbeformede ferskvandskulturperler
  • Collier med grå ferskvandskulturperler i vævet mønster, lås af oxideret sølv med 17 brillanter (i alt 0.12 carat) og chiffonbånd med 12 ferskvandskulturperler

Dyrberg/Kern
Himmel & Helvede – to halskæder (2011). Overdimensionerede imitationsperler overtrukket med mindre imitationsperler, Swarovski krystaller, rækker af tynde metalkæder og lædersløjfer.

  • Himmel halskæden er holdt i en skala af lyse farver og poleret sølv, med fjer, hvide krystaller, emaljehjerte og hvidt læder
  • Helvede halskæden er holdt i en skala af dystre farver, mørke krystaller, sort stålkranium, skarpe nitter, ørneklo af sort stål og sort læder

Mari Keto

  • Portræt af Dronning Margrethe II; af imitationsperler, hver på 5 mm i diameter, og Tahiti kulturperler på tiaraen. Tiaraens kulturperler kan afmonteres og bruges som vedhæng på halssmykket (2011)
  • Halssmykke af 14 karat guld, 140 brillanter (i alt 1.40 carat) og Tahiti kulturperler (10 mm i diameter).

Sponsor: Torben Skov Pearls og Preciosa Ornela (2011)

Josephine Bergsøe
Et Vintereventyr (2011);

  • Hovedsmykke af perlefarvet barberet mink og sort rokkeskind, barokke hvide South Sea kulturperler (ca. 18-33 mm i diameter), Tahiti kulturperler, 10 Tahiti keshi kulturperler og i alt 5.07 carat runde, firkantede, dråbeformede og navetteslebne diamanter og brillanter (farveløse, sorte og champagnefarvede)
  • Perlering af 18 og 22 karat guld med Tahiti kulturperle, en safir og en 0.04 carat brillant, og perlering af 18 og 22 karat guld med Fiji kulturperle og to brillanter (i alt 0.02 carat) på handsker af perlefarvet barberet mink.

Mink sponsoreret af Kopenhagen Fur

Diana Holstein, Emquies-Holstein

  • Mega Chic (2011): Ferskvandskulturperler (8.5 mm) med 14 karat gulddele.
    Forløb med fire ferskvandskulturperler og fire South Sea kulturperler (fra 8.5–17.7 mm i diameter).
    To brocher af 14 karat guld med ferskvandskulturperle. Kreationen har en samlet længde på 130 cm.

Schoeffel

  • Unikt collier inspireret af koralrev (2008): Med 18 hvide South Sea kulturperler fra 10-17 mm i diameter, 640 diamanter (i alt 8.80 carat), 4.060 rosa og pink safirer (i alt 59.12 carat), fattet i 18 karat rosa guld.
  • Sammen med modedesigneren Luisa Cerano har Schoeffel i 2010 frembragt en unik couture-kjole af kashmere, håndsyet med mere end 1.000 Tahiti kulturperler (i nuancerne af grøn og sølv) og 2.500 ferskvandsperler.

Autore

  • Autores Vinterens Kejserinde unikavedhæng fra Autores ”Fire & Ice” kollektion (2011); af 18 karat hvidguld med en 19 mm stor hvidlig-rosa South Sea kulturperle, diamantskiver og diamanter. 6.62 carat farveløse diamanter, 1.05 carat blå diamanter og 7.09 carat grå diamanter.
    Inspireret af en smeltende gletsjer, der fryser til glitrende istapper igen. Diamantskivernes indeslutninger skal forestille små totter græs, der titter frem som et tegn på forårets komme
  • Dronningen af Atlantis fra Autores Oceania kollektion (2009); af 18 karat hvidguld med South Sea kulturperler, South Sea keshi kulturperler, Tahiti keshi kulturperler, 22.34 carat safirer, apatit, 9.74 carat tsavoritter, 50.08 carat Paraïba turmaliner, 13.26 carat akvamariner og 23.31 carat diamanter. Den designprisbelønnede halskæde kan splittes op i flere mindre smykker; en broche, et vedhæng, en enkelt barok halskæde og små charms, som enten kan bruges som vedhæng eller som hårsmykker.

Kongelige kreationer
Moderne-kreationer
Perleportraetter
Sponsorer