Styrke & Skønhed & Kongelige Balletsmykker - November 2012 og marts 2013

Styrke & Skønhed

– kongelige balletsmykker

November 2012 og marts 2013

I samarbejde med Den Kongelige Ballet, Det Kongelige Teater, Guldsmed Bodil Binner og kongelig korpsdanser Louise Østergaard har smykkeskribent Nina Hald taget initiativ til udstillingen ”Styrke & Skønhed – kongelige balletsmykker”, som hun også har kurateret og arrangeret. Udstillingen vil kunne opleves i november 2012 og marts 2013 i buegangen på første sal på Gammel Scene, Kgs. Nytorv.

Til balletten La Bayadère, som er sat til at foregå i kolonitidens Indien, har 17 danske guld- og sølvsmede og smykkedesignere fremstillet unikasmykker. Den britiske scenograf Richard Hudson har tegnet kostumer til den russisk koreograferede ballet, som smykkerne er blevet koordineret med. Deltagerne er: Guldsmed Bodil Binner, Allan Scharff, Mette Rosgaard (Rosgaard Collection), guldsmed Felix, Jane Kønig, Jytte Kløve, Charlotte Lynggaard (Ole Lynggaard Copenhagen), Lisbeth Enø Larsen og Lone Rønnow Frandsen for Pandora, Daniel Høeg & Kristian Krysfeldt (Hearts & Arrows), Kell Borup (Per Borup Design), designer Marianne Eriksen Scott-Hansen for Klarlund, Birgitte Munch, Dauf & Pede, Annette Dickow, Trille Folkvardsen for Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz, Ditte Stepnicka og Marie von Lotzbeck (Von Lotzbeck Jewellery).

Smykkerne er ment til at komplimentere den styrke og skønhed, som ligger i balletten som kunstart – ren virtuositet og levende kunst. For ligesom ballet er guldsmedehåndværket oftest mere end blot en profession: Det er et kald, som der i bogstaveligste forstand betales for med blod, sved og tårer.

Smag og stilbevidsthed

I balletsammenhæng er smykker ofte et noget overset virkemiddel, men det bliver der forhåbentlig rådet bod på med udstillingen ”Styrke & Skønhed – kongelige balletsmykker”. Rundt om i verden blev kostumierer anerkendt som kunstnere i egen ret i det 20. århundrede; derfor er det også oplagt at vende blikket mod modisterne og smykkerne i det 21. århundrede.

Udstillingens smykker er tænkt som en forlængelse af La Bayadère, som en slags formfuldendte soloer, der kan nydes på nært hold, frosset i tid, foreviget i kostbare materialer.