Ordet TIARA kommer fra det persiske ”tara”, en slags spids krone, som var et værdighedstegn for persiske konger. I dag bruges tiara også til at betegne det, der er blevet kaldt diadem.

Ordet DIADEM stammer fra det græske ”diadein”, ”diadema” og ”diadeo”, hvilket betyder ”at binde rundt om/jeg binder sammen”. Opfindelsen af diademet tilskrives i sagn og legender den græske gud Dionysos, og var oprindeligt militærlederens tætsiddende hvide og/eller purpur hjelmbånd, eventuelt med en frontal dekoration. Senere blev det også overført til verdslige og hellige hovedprydelser, der stod for position. Diademer er også blevet brugt som et bånd omkring kanten på en tiara.  

I dag bruges ordet tiara til løselig beskrivelse af de fleste feminine hovedsmykker; diademer, kranse, coronet, coronal, garland og chapelet. Et forsøg på en formmæssig skelnen mellem tiaraer og diademer går på størrelse: Et diadem er mindre, en tiara større og med flere og større ædelsten.